"MBP guided us in the steps towards sustainable transport. Initially we only used MBP BioDiesel in a handful of our vehicles. Today, three years later it fuels our entire fleet."
Vores kunder siger:
Om MBP
Vision
MBPs vision beskriver, hvad vi ønsker at opnå:
”Vi vil være de bedste til innovativ management af biologiske biprodukter”
Mission
MBPs mission beskriver hvordan vi ønsker at nå vores vision:
”Vi vil være den foretrukne samarbejdspartner for industrier der har overskud af eller ønsker at erhverve biologiske biprodukter, ved at levere tilpassede ydelser præget af vore medarbejderes høje niveau og kompetence”.
Vi vil opnå dette ved at:
Arbejde og samarbejde med vore forskellige forretningspartnere
Kollegaer – Leverandører – Kunder
- Læring – at forbedre os i alt hvad vi gør (gentagelser & synergier)
- At være åbne og ærlige i alle vore handlinger
- At tage ansvar - for beslutninger og for at få ting til at ske
Biproduktskonceptet
MBP servicerer en række industrier ved at afhente biprodukter. Biprodukterne er især af typen olie og fedt, men faste produkter og pulvre håndteres også, så længe leverandørindustrien arbejder med biologiske råvarer. MBP bidrager med fokus of ekspertise og markedsfører biprodukter for virksomheder, der foretrækker at fokusere på deres hovedprodukter. Læs nærmere om MBPs biproduktafhentningsservice.
MBP er specialiseret i at finde optimale markeder for biprodukter. Gennem et omfattende produktkendskab såvel som viden om tekniske krav til råvarer i forskellige sektorer og anvendelser er MBP i stand til at forsyne vore kunder med miljømæssigt bæredygtige såvel som omkostningseffektive produkter og råvarealternativer. MBP markedsfører produkter inden for områderne: bio olie, tekniske olier, dyrefoder, gødning og biogassubstrater.
Resultatet bliver det vi normalt refererer til som en ”Win – Win – Win situation”. Et Win for leverandøren, som får en bedre løsning for sit biprodukt, et Win for kunden, som får en alternativ råvare til en lavere pris. Og et Win for miljøet, når et biprodukt genanvendes og bruges optimalt. Det er dette koncept, som har været en succesfuldt grundlag for MBP.
Ejerskab
MBP Gruppen er ejet 100% af medarbejderne i virksomheden, dette medvirker til at gøre MBP til en stabil partner for såvel kunder som leverandører. Kompetancer bevares i virksomheden og medarbejderne opfatter MBP som deres virksomhed. Det er en del af MBPs politik at tilbyde nøglemedarbejdere aktier i virksomheden.
Ledelse
-
Stifter, Partner, Administrerende direktør og forretningsudvikler: David Magnussen, Forstkandidat, født 1965. Dansk statsborger, bosat i Schweiz. David grundlagde virksomheden i 1999 efter syv år i biproduktindustrien med fremstilling og salg af foderfedt. Det er Davids passion at få MBP til at vokse ved hele tiden at stræbe efter at levere bedre løsninger til såvel leverandører som til kunder. Som forretningsudvikler bruger David store dele af sin tid i dialog med leverandører og kunder over hele verden for bedre at kunne forstå deres forretning.
-
Salgsdirektør og Partner: Jens Søgaard Jacobsen, Forstkandidat og MBA, født 1965. Dansk statsborger, bosat i Schweiz. Jens kom til MBP i 2002 og har siden arbejdet indenfor de fleste områder i virksomheden, før han endte i sin nuværende stilling, hvor han leder salget på hovedmarkederne. Jens har erfaring fra landbrug, automobil, IT og management consulting og han bruger sin indsigt fra disse industrier til at forstå kundebehovene i forskellige industrier og skabe vindende løsninger for kunder så vel som leverandører.
Bestyrelsen
MBPs bestyrelse består af de 3 ledende partnere samt et eksternt bestyrelsesmedlem:
- Peter Nielsen: Administrerende direktør og Partner i Fayrefield Foodtech Scandinavia A/S, Danmark. Peter har siddet i bestyrelsen i MBP siden virksomhedens start og han bidrager med en omfattende viden om mejeri og fødevareindustrien.
- Erlend Waade: CFO i MBP fra 2008 – 2012. Erland er partner i MBP og bidrager med en solid finansiel baggrund og stor indsigt i Omega-3-industrien.
MBPs historie
- MBP blev grundlagt i 1999 i Danmark af David Magnussen og Fayrefield Foodtech Scandinavia A/S, et datterselskab af det engelske mejerisalgsselskab Fayrefield Foods. Fokus var på at omdanne biprodukter fra mejeriindustrien til standardiserede dyrefoderprodukter og andre non-food produkter. De første kunder omfattede store multinationale virksomheder som Nestle og Arla Foods.
- Et vendepunkt kom i 2002 da MBP startede et søsterselskab i Nederlandene som primært fokuserede på fedt og olie til bioolie og tekniske anvendelser. Allerede første år stod en ny tankterminal klar i havnen i Vlissingen til indsamling og rensning af fedt og olierester. Efterspørgslen efter flydende bioolie fra var stor og der blev opbygget kundrelationer til kunder i Skadinavien, Storbrittanien og Belgien/Nederlandene. Den store efterspørgsel førte til at virksomheden søgte nye leverandører og virksomheden startede som pioneer med at købe palmolie produkter i Asien. MBP solgte den nederlandske virksomhed til den hollandske ledelse i 2004 for at kunne fokusere mere på håndteringen af biprodukter af fedt og olie.
- I perioden 2004-2006 ekspanderede MBP geografisk i Europa og flyttede hovedkontoret til Schweiz, opkøbte den svenske indsamler af restaurantolie, Sveprol AB i Norköping og købte den nedlagte Arizona Chemical fabrik i Greaaker i Norge, samtidig som et salgskontor blev åbnet i Storbrittanien. Den internationale dækning gav MBP en god forståelse for lokale udfordringer såvel som gode og frugtbare relationer til leverandører og kunder
- I 2008 blev MBP reorganiseret, da Erlend Waade sluttede sig til David Magnussen og Jens Søgaard Jacobsen som partner og aktionær i virksomheden. En ny strategi blev udarbejdet som udpegede nøglesektorer og forretningskoncept; en strategi som stadig er gældende og som også afspejler sig i den foreliggende internetside.
-
I perioden 2008 – 2011 udvidede MBP sit virkeområde yderligere ved at oprette kontorer i Litauen, Argentina, Italien, Canada, Indonesien og Holland. Dette sætter MBP i stand til at servicere strategiske partnere på leverandørsiden med lokale løsninger ligesåvel som skabe kontakt til nye kunder og leverandører. Den skandinaviske lagerkapacitet for flydende olier i tanke steg til mere end 20.000 m³. I den samme periode har MBP brugt resourcer på at reorganisere og professionalisere interne processer og systemer.
- MBPs forretningskoncept og unikke ydelser er nøglen til vores succes. Tocifret vækst over en årrække har sat MBP i stand til at nå en årlig volumen på 130.000 tons og en omsætning på 77 MEUR i 2011 med 55 ansatte. Vores hidtidige resultater og erfaringer i sammenhæng med vores enestående ekspertise er en solid basis for fortsat god service til nye of gamle leverandører og kunder.
Medlemskab af foreninger:
Gennem vores medlemskab af de nedenstående brancheorganisationer støtter MBP viden og uddannelse inden for de områder, hvor vi arbejder:

